Hvad er impotens?

Impotens, rejsningsproblemer eller erektil dysfunktion – ja, det er alt sammen begreber, der beskriver det samme: mænds problemer med at få den op at stå i intime situationer. Det er et problem, som rammer rigtig mange mænd, det er der bare ikke særlig mange der ved, for det er ikke ligefrem et emne, som mændene tager op i plenum og diskuterer over en øl. For mange mænd er det virkelig et skamfuldt emne og det kan skabe virkelig store problemer for både ens sexliv, parforhold, selvtillid og ens mentale velbefindende i det hele taget.

Det er helt op mod 40 % af de danske mænd, der lider af impotens, så det er altså et fænomen, man støder på i ny og næ. At det er et udbredt problem gør det jo ikke mindre generende eller mindre svært at snakke om, men heldigvis er det muligt at behandle.

Jeg har aldrig i mit liv mødt en mand, der havde nemt ved at snakke om rejsningsproblemer, for når der er noget galt i det område, så er det bare i bogstaveligste forstand ikke særlig sexet. Men fyre – impotens er altså et almindeligt problem for danske mænd – såvel som mænd i resten af verden, så i stedet for at lade som ingenting, så var det måske en idé at finde ud af hvad problemerne egentlig skyldes, så der kan blive gjort noget ved det og alle kan blive glade igen. Et dårligt sexliv er der ingen, der ingen der bliver glade af.

Hvad er symptomerne på impotens?

Impotens kan vise sig på forskellige måder. Kan du ikke få en hård nok erektion til at gennemføre et samleje, kan du have problemer med impotens. Du kan måske både have lejlighedsvise problemer med impotens, du kan have problemer med rejsningen hver eneste gang du skal have samleje eller du kan have problemer i nogle periode men ikke i andre. Det kan også være du godt kan få en stiv penis inden samlejet, men at du bliver slap under akten. Impotens kan altså vise sig på mange forskellige måder, men fælles for dem alle er, at det sjældent er særligt belejligt og ofte en meget pinlig affære, der ikke ligefrem gør aftenen perfekt. Har du kun lejlighedsvise rejsningsproblemer, så bekymrer det dig måske ikke ekstremt, men begynder det at blive en regelmæssig oplevelse, så kan det ende med at fylde ekstremt meget i dit liv.

Hvilke typer af impotens findes der?

Impotens kan enten skyldes psykiske eller fysiske årsager. Er du en ung frisk fyr er det højst sandsynligt noget psykisk, der er baggrunden for din manglende rejsning. Der findes dog mange fysiske årsager til impotens, og jo ældre du er, jo større er sandsynligheden for, at dine rejsningsproblemer har en fysisk årsag.

Psykisk impotens

Psykisk betinget impotens kan vise sig som lejlighedsvise eller mere konstante potensproblemer og kan udvikle sig meget hurtigt. Er du fx stresset, får angst eller deprimeret, ja så kan det altså gå ud over din potens.

Du kan måske forestille dig, at du har haft en rigtig dårlig dag på arbejdet og følt dig meget stresset og presset over en opgave du skal lave eller en sur chef eller noget andet, og om aftenen når din kæreste ellers gør dit bedste for at forføre dig, så er det bare som om der ikke sker så meget meget action syd for navlen. Selvom du virkelig tænder på din kæreste og har lyst til at have sex, så kan du ikke slappe af og er stresset og dette kan påvirke din evne til at få den op at stå.

Psykisk impotens kan også skyldes, at man lider af præstationsangst, fordi man virkelig gerne vil imponerer ens partner. Der kan komme så pres på, at man simpelthen får præstationsangst og ikke kan performe overhovedet. Og en ting er sikkert: det hjælper absolut ikke på problemet!

Mange fyre føler stor afmagt og får en følelse af ikke at have kontrol, når dette sker, og det kan være en meget ubehagelig oplevelse. Tankerne kan køre i ring og de kan frygte, at deres sexliv er ødelagt, at pigen synes man er latterlig, at man der er noget alvorligt i vejen osv.. Disse tanker kan i sig selv skabe endnu flere stressende tanker og man kan ende med at komme i en ond cirkel hvor negative tanker om ens præstation i sengen i sig selv kan gøre, at man ikke kan få den op at stå.

Fysisk impotens

Hvis du begynder at opleve impotens, kan det være en rigtig god idé lige at smutte til lægen og undersøge om alting er som det skal være. For impotens kan være et tegn på mere alvorlige lidelser, såsom diabetes, nyreproblemer og åreforkalkning, der kan være første skridt mod mere alvorlige hjerte-kar-sygdomme.

Jeg er godt klar over, at mænd ikke som udgangspunkt er specielt pjattede med at gå til lægen – og sikkert særlig ikke når det handler om impotens og rejsningsproblemer. Men med mindre du er helt sikker på, at problemerne skyldes psykiske problemer, kan der altså være god grund til lige at få tjekket systemet for at sikre sig, at der ikke er noget alvorligt i vejen. Ligegyldigt hvad din manglen på rejsning skyldes, så er der mulighed for at behandle det – så det er bare med at komme i sving, så du kan få et godt og sundt sexliv tilbage uden alle bekymringerne og de frustrerende følelser.

Hvis du synes det er lidt svært at gå til lægen, så kan det måske hjælpe dig at tænke på, at lægen altså er vant til at snakke om rejsningsproblemer, da det er noget som mange mange mænd lider af. Dernæst kan det måske hjælpe dig, at fokuserer på alle de gode ting, der kan komme ud af, at du går til lægen og finder ud af hvilken behandling for impotens, der er bedst for dig.

Hvem bliver ramt af rejsningsproblemer?

Rigtig mange danske mænd har, som jeg allerede har omtalt, problemer med rejsningen. Helt op mod 40 % af danske mænd oplever problemer med at få den op og stå – hvilket ikke er specielt oplivende. Risikoen for at udvikle impotens stiger med alderen, da åreforkalkning blandt andet kan give problemer med impotens.

Dårlig livsstil kan også påvirke impotens. Hvis du ryger for meget, så kan det altså have indflydelse på din potens. Så hvis du tror rygning har en indflydelse på dine rejsningsproblemer, så kunne det måske være værd at overveje at stoppe. I alle tilfælde gør rygning ikke noget godt for dig, men hvis det ligefrem ødelægger dit sexliv, så kan det måske være motivationen du mangler til at stoppe.

Men altså alle fyre kan blive ramt af impotens – unge som gamle og uanset hvordan din livsstil er. Det er derfor ikke noget at være flov over, men gør dig selv og din kæreste, hvis du har en, at gøre noget ved problemet og få den behandling du har brug for. Der findes en masse forskellige former for behandlinger, så det er bare med at undersøge sagerne.

Kan kvinder blive ramt af impotens?

Nu er impotens selvfølgelig som udgangspunkt noget der rammer mænd – i sagens natur må det være sådan. Men det betyder altså ikke, at det kun er mændene, der lider under dette fænomen. Jeg er godt klar over, at rent fysiologisk set, så er det mændene og ikke kvinderne, der oplever rejsningsproblemerne, men det er i høj grad begge køn, der oplever konsekvenserne af en manglende rejsning.

Nu er det ikke for at gøre problemerne værre end de nogle gange er, men det er altså bare ikke særlig fedt, hvis man forventer, at man skal have en hyggeligt aften, og så vil systemet ikke lige som man havde tænkt sig. Jeg er klar over, at det kan være virkelig pinligt og ikke særlig fedt for fyren, men det er altså heller ikke særlig fedt for pigen. Tror dog de fleste piger har forståelse for problemet, hvis fyren forklarer hvad der sker. Men er der noget du som fyr kan gøre for at undgå rejsningsproblemer, så bør du altså lige gøre dig selv den tjeneste at forsøge at gøre noget ved problemet, så alle parter kan blive glade igen.